01
Om aNNeKS aps
Vor Vision
”My buildings should have an emotional core - a space which, in itself, has an emotional nice feeling”
Citat arkitekt Peter Zumthor
I en tilværelse hvor de fleste bombarderes med stimuli størstedelen af tiden, er der opstået et behov for at kunne trække sig tilbage og fordøje alle disse indtryk. Vores længsel efter ro vokser og vokser, for igen at muliggøre, at vi kan være nærværende og fuldt tilstede i vores liv. Og der er næppe et mere oplagt sted at skabe dette rum end i jeres behov.
Stoikeren Seneca var for 2ooo år siden optaget af at alle mennesker eksisterer, men at de færreste lever. I vore rumligheder lægges der op til at leve og ikke blot eksistere.
Vi arbejder med at skabe rum og rammer, der inspirerer mennesket til at finde ind til refleksion og fordybelse. I arkitekturen skabes nicher af ro, hvor smukke rumligheder, finurlige løsninger og grønne vækster skaber mulighed for at åbne op for den sanselige og reflekterede side af tilværelsen.
For at skabe de ideelle rammer for vores liv er det vores overbevisning, at både rummets arkitektoniske kvaliteter, psykisk velvære og kontakten til naturens grønne rum skal tænkes ind. aNNeKS arbejder med at formgive arkitektur kunstnerisk via oliemaleri, modeller, fotografi, grønne vækster og skulptur. Længsler udformes og omsættes til arkitektur som indeholder en historie. Jeres historie, jeres ro, jeres liv og gøren. Hvert enkelt hus tilpasses stedet og dets omgivelser – huset skal have en naturlighed i sine omgivelser. En bygning har aldrig en bagside. Og indretningen taler ind i den måde I lever eller arbejder på.
Der arbejdes med huse, som vi selv vil bo eller arbejde i. Sammen med jer stræber vi efter at skabe basis for harmoni og ro, i en proces præget af nysgerrighed, relationen mellem jer og os samt eftertænksomhed. Vi ser det æstetiske potentiale i alle opgaver – og yder vores yderste for at give din opgave sin unikke udtryk. Vi arbejder i menneskevenlige, gedigne og naturlige materialer. Hellere lidt men godt.
Vi efterstræber at bygge huse med eftertanke med udgangspunkt i bæredygtighed og sund fornuft. Og med en årelang erfaring med byggestyring, byggeøkonomi og vægt på god tone og lydhørhed på byggepladsen, arbejder aNNeKS sig velovervejet gennem opførelsen af huset. Processen bliver en positiv oplevelse.
Hos os er der lydhørhed og indlevelse i jeres drømme. Vi ser muligheder og kommer med ideerne - I udvælger efter jeres ønsker og behov sammen med os. Vi guider i æstetik, form og funktion, der tilgodeser menneskets behov for rammer, der skaber ro og velvære.
Arkitektur er frihed. At være i stand til at bøje ting, som folk normalt ser som rette linjer……
Med andre ord; der hvor den rette linje slår et knæk, er den mest interessant.
aNNeKS aps er en tegnestue med arkitekter (uddannet cand. arch og maa.) og bygningskontruktører (mak) ansat. Vi har to lokaliteter, en på Frederiksberg i København og en på midtsjælland i Slagelse. Hermed dækker vi geografisk et bredt område og er tilstede hvor du er. Det er vigtigt at vi har en tæt kontakt.
Vore medarbejdere spænder vidt. Vore kompetencer dækker ny arkitektur, renovering, byggeøkonomi, byggeledelse, byplanlægning, landskabs arkitektur samt indretningsdesign.
Vi har stor viden omkring udformning og indretning af boliger, skoler, børnehaver og ældre centre.
Desuden er en af tegnestuens medarbejdere repræsenteret i Arkitektforeningens bestyrelse, således at vi er opdateret på fagets udvikling.
”I think space, architectural space, is my thing.
It’s not about facade, elevation, making image, making money.
My passion is creating space…..”
Citat arkitekt Peter Zumthor
